Samsøs historie

Selve navnet Samsø skulle betyde "samlingsøen", og stammer fra vikingetiden, hvor øen på grund af sin centrale placering blev brugt som samlingssted, når man skulle holde råd. I vikingetiden gravede man også Kanhavekanalen, der går tværs over øen på det smalleste sted.

I 1676 forærede Kong Christian 5. øen til sin officielle elskerinde Sophie Amalie Moth og gjorde hende til grevinde af Samsø. Hendes efterkommere er slægten Danneskiold-Samsoe, som stadig ejer bla. Brattingsborg, Vesborggård, Vadstrup og Bisgård samt flere af småøerne omkring Samsø.

I Englandskrigene i 1801-1814 anlagde man kanonstillinger på Samsø ved Besser Rev og på småøerne Kyholm og på Lilleøre. Man kan i dag stadig se voldene, der var omkring kanonstillingerne.

Samsø er også en historisk foregangsø hvad angår vedvarende energi. Dette kan du læse mere om under Energi.

Læs mere om Samsø's historie på Visitsamsoe.dk

nolimit